Stipendium 2026: Otávio Portela
Tidligere arrangementer
Fast Einhundert
Doris Rüstig-Ladewig
Kiel
august 2026
A mesa branca –
Det hvide bord
Otávio Portela
Thomas Berg
Fondens galleri, Kiel
oktober 2024
Akt - Nøgenstudier
Doris Rüstig-Ladewig
Fondens galleri, Kiel
september 2024
Form & linje
Ekaterina Ezhkova
Elisabeth Laudien
Fondens galleri, Kiel
september 2024
Circadian
Em Krallmann
Doris Rüstig-Ladewig
Topfhaus, Den Gamle Botaniske Have, Kiel
oktober 2023
Jan Grollmuß
Fondens galleri, Kiel
september 2023
Masker og ritualer
Chris Rinke,
Doris Rüstig-Ladewig
Fondens galleri, Kiel
september 2020
Landskaber
Doris Rüstig-Ladewig
Fondens galleri, Kiel
september 2019
Vores arbejde:
Doris Rüstig-Ladewig Fonden betragter kunst som en form for forskning – som en æstetisk praksis, der frembringer nye former for sansning, tænkning og samliv. Fonden ser ikke den kunstneriske produktion som et spejlbillede af den samfundsmæssige virkelighed, men som en selvstændig form for vidensproduktion, hvor æstetisk erfaring og kritisk refleksion er uløseligt forbundet.
Med udgangspunkt i Doris Rüstig-Ladewigs kunstneriske værk udvikler fonden et internationalt støtteprogram for samtidskunst i krydsfeltet mellem billedkunst, performance, koreografi og tværdisciplinær forskning. Fokus er på kunstneriske positioner, der beskæftiger sig med spørgsmål om krop, erindring, materialitet, rum og samfundsmæssig transformation og åbner nye æstetiske perspektiver på nutiden.
Fonden betragter ikke udstillingsrummet udelukkende som et sted for præsentation, men som et rum for møder, forhandling og erkendelse. Den igangsætter og ledsager udstillinger, stedsspecifikke projekter, performances og diskursive formater, hvor kunstnerisk praksis, videnskabelig forskning og samfundsmæssig dialog beriger hinanden.
Fonden har en særlig interesse for transnationale perspektiver og kunstneriske praksisser, der overskrider etablerede faglige og kulturelle grænser. Den støtter værker, der synliggør kropsliggjort viden, kollektiv erindring og nye former for social forestillingsevne, og som gentænker udstillingsrummet som et sted for æstetisk og samfundsmæssig erfaring.
Den videnskabelige udforskning, bevaring og formidling af Doris Rüstig-Ladewigs værk udgør udgangspunktet for en kontinuerlig beskæftigelse med samtidskunstens problemstillinger. Hendes historiske værk betragtes ikke som en afsluttet helhed, men som et levende resonansrum, der indgår i dialog med nutidige kunstneriske positioner og åbner nye perspektiver på fortid, nutid og fremtid.
Doris Rüstig-Ladewig Fonden ser sig selv som en kuratorisk platform for kunstnerisk forskning, international udveksling og kulturelt samarbejde. Målet er at skabe rum, hvor kunst ikke blot betragtes, men også opleves, undersøges og videreudvikles i fællesskab.
Vores stifter:
Doris Rüstig-Ladewig
Doris Rüstig-Ladewig var maler, billedhugger og tegner. Hun blev født i Berlin og udviklede allerede i en ung alder en intens interesse for billedkunsten, som kom til at præge hele hendes kunstneriske virke. Tidligt inspireret af Max Ernsts og Jean Dubuffets værker samt de kunstneriske positioner inden for CoBrA-bevægelsen udviklede hun et selvstændigt visuelt formsprog, der sætter mennesket i centrum med hele dets eksistentielle, følelsesmæssige og samfundsmæssige kompleksitet.
Hun fik sin kunstneriske uddannelse på Hochschule für Angewandte Kunst og Hochschule der Künste i Berlin. Blandt hendes formative lærere var Karl Schmidt-Rottluff, hvis forståelse af et ekspressivt og umiddelbart maleri prægede hendes tidlige udvikling uden at definere hendes selvstændige kunstneriske position.
Doris Rüstig-Ladewigs værk omfatter maleri, tegning, grafiske arbejder og skulpturer. Centralt i hendes kunst står mennesket og dets forhold til verden – skildret gennem portrætter, nøgenstudier, landskaber og kulturelt prægede billedrum. Hendes kraftfulde, gestiske malemåde er karakteristisk. Her er farven og penselstrøget ikke blot formskabende virkemidler, men også bærere af følelsesmæssig og rumlig erfaring.
Hendes værker forener ekspressiv intensitet med en følsom undersøgelse af erindring, perception og conditio humana – menneskets grundvilkår.
Indtil sin død i juli 2026 boede og arbejdede Doris Rüstig-Ladewig i Norderbrarup i Sydslesvig.
Med grundlæggelsen af Doris Rüstig-Ladewig Stiftung i 2000 skabte hun grundlaget for et langsigtet engagement i fremme af kunst og kultur. Fonden bevarer, udforsker og formidler hendes kunstneriske værk og betragter samtidig dets undersøgelse af mennesket og dets livsvirkelighed som udgangspunkt for dialog med nutidige kunstneriske positioner. I dag ledes fonden af bestyrelsen med sæde i Kiel.
Et portræt,
der er blevet til gennem flere år. Filminstruktøren Tim Kallweit fra Berlin fulgte gentagne gange Doris med sit kamera. I forbindelse med dokumentationen blev der gennemført en række samtaler og interviews. Dette 20 minutter lange portræt er resultatet af dette spændende og bevægende samarbejde.
Tim Kallweit på Instagram: @timtellwaki
Kirschgarten, Öl auf Leinwand, 1993. 140 x 110 cm
Alte Bauernkate, Öl auf Leinwand, 1993. 140 x 110 cm
Vores stipendiemodtagere:
2021
Chris Rinke
Chris Rinke blev født i Berlin i 1981 og voksede op i inkabyen Cusco i Peru og i Berlin. Han er uddannet fotograf i Hamborg. Han bor i Ericeira i Portugal og arbejder internationalt som fotograf for kommercielle kunder, NGO'er og magasiner.
chrisrinke.com
Instagram @popupcam
Hans projekt: Masker
“En maske er, enkelt udtrykt, en ny eller anderledes form af ansigtet eller hovedet, der bevidst ændrer bærerens udseende med henblik på religion, sorg, beskyttelse, forklædning, social accept, underholdning og meget andet. Masken er en fremstilling af den menneskelige krop.
Masken er i sig selv en konfiguration, hvor grænserne for det jeg eller den identitet, vi har i verden, på en eller anden måde forsvinder. Vi er ikke længere det ansigt, vi hver dag betragter i spejlet. Vi bliver maskens ansigt. Men vi er ikke kun dette ansigt – vi bliver også en fremstilling af og en del af den maske, vi bærer. Vi forvandler os til det, masken repræsenterer, eller forsøger i det mindste at gøre det.
I dogonfolkets mytologi indeholder maskerne, kaldet Kananga, geometriske mønstre. Maskerne repræsenterer de første mennesker. Dogonfolket tror, at Dama-dansen skaber en bro til den overnaturlige verden. Uden Dama-dansen kan de døde ikke gå fredeligt videre. Awa er en dødekult, hvis formål er at genoprette den åndelige balance, der blev forstyrret ved Nommos død – en mytologisk forfader af stor betydning for dogonfolket.
Medlemmer af Awa-kulten danser med kunstfærdigt udskårne og bemalede masker under sørgeceremonier og mindehøjtideligheder på årsdagen for dødsfald. Blandt dogonfolket findes der 78 forskellige typer rituelle masker, hvis ikonografiske budskaber rækker ud over æstetikken og ind i religionens og filosofiens område.
Idéen om et kostume er i bund og grund muligheden for at spille en rolle, som ikke ville eksistere uden selve fortolkningen og rollespillet.
Min motivation for dette projekt er at dokumentere og hylde traditionen.
Jeg vil bruge fondens støtte til at gennemføre yderligere optagelser på stedet i Afrika og Sydamerika.”
2023
Jan Grollmuß
Jan Grollmuß blev født i Kiel i 1987 og er uddannet fra Muthesius Kunsthochschule. Siden 2020 har han arbejdet som selvstændig kunstner og maler samt som underviser i maleteknik på Muthesius Kunsthochschule i Kiel.
Hans projekt: Vibraphon/Pattern
“Allerede inden jeg lærte at skrive eller tegne, fik jeg mulighed for at beskæftige mig med at frembringe lyde. Derfor har jeg intuitivt spillet på mange forskellige musikinstrumenter hele mit liv – først og fremmest guitar, bas og klaver, men også cello, synthesizer og klokkespil.
Efter min håndværksmæssige uddannelse som maler valgte jeg at studere billedkunst frem for musik. Allerede på grundkurset arbejdede jeg intensivt med undersøgelser, der forsøgte at omsætte musikalske svingninger til farveoplevelser. Mine inspirationskilder rækker ud over Goethe og omfatter også Yannis Xenakis og John Cage.
Nu handler det om at gøre egne erfaringer, sammenligne resultater og udvikle mine egne værker gennem tilnærmelser og skitser – sideløbende med at jeg anskaffer mig relevant litteratur, hvilket heldigvis også kan ske gennem biblioteker.
Disse undersøgelser ønsker jeg at forbinde kompositorisk med mine sammensyede billeder.
Jeg kalder de enkelte dele af et sammensyet lærred for patterns. I musikkens verden bruges det samme begreb om mønstre og sammenføjede enkeltelementer.
Jeg vil derfor forsøge at sætte musik til et eller flere af mine tekstilværker og undersøge, hvordan en passende præsentationsform kunne se ud.
Om det lykkes, eller om de fortsat vil forblive to adskilte discipliner for mig, vil senest vise sig ved en udstilling, som jeg forestiller mig kunne finde sted i lokalerne i Körnerstraße.
Det ville være min måde at udvikle en præsentation, der kan opleves konkret, ud fra hidtil ubestemte idéer og teoretiske formuleringer.
Jeg mener, at den individuelle støtte passer særdeles godt til dette projekt og dets tematik og kan bidrage væsentligt til min videre kunstneriske professionalisering efter studiet.
Støtten vil gøre det muligt både at fordybe mig teoretisk i mine egne værker og at koncentrere mig om at skabe nye billeder.”
2022
Em Krallmann
Em Krallmann blev født i Hannover i 1988 og studerede i Kiel, Leipzig og Nantes. Uddannelsen blev afsluttet på Muthesius Kunsthochschule. Em arbejder selvstændigt med kalligrafi og håndethedstest samt underviser i kalligrafi og skriftens historie på Muthesius Kunsthochschule i Kiel og på andre videregående uddannelsesinstitutioner.
scriptmar.com
Instagram @scriptmar
Projektet: Diaries
“I det øjeblik pennen rammer papiret, skriver jeg et bogstav og derefter det næste. Min hjerne er da frigjort fra enhver form for logik – jeg giver mit underbevidste rum til at komme til orde. Det, der opstår, bliver min dagbog: mine meget private tanker, som til dels hidtil også har været skjult for mig selv. Farver og former opstår gennem en indre beslutningsproces.
Mit mål er at føre skriften tilbage til dens oprindelse. At betragte skrivningen som en ydre manifestation – som en umiddelbar bevægelse, hvor mit indre sættes uden for mig selv. Derfor dagbog eller Diary – for mærkeligt nok flyder ordene hos mig for det meste på engelsk. »I gave you all the things I mean another« eller »finding out o super« er eksempler på sådanne skjulte budskaber til mig selv.
Når jeg omsætter dem til værker, kan jeg selv læse dem igen. For beskueren fremstår de derimod som et abstrakt formspil, der antyder skrift uden at gøre den tydelig. På den måde kan jeg bevare min dagbog hemmelig og skjult, selv i offentligheden.
Jeg ønsker at bruge Doris Rüstig-Ladewig Fondens stipendium til at udforske dette yderligere og fortsætte den stadig unge proces.”
2024, 2026
Otávio Portela
Otávio Portela blev født i Salvador de Bahia i Brasilien i 1989 og voksede op i São Paulo. Han har arbejdet i forskellige dansekompagnier i Brasilien, USA og Europa, blandt andet ved Chaillot Théâtre National de la Danse i Paris. Han bor og arbejder i Berlin.
Instagram @otavio.portela
Hans projekt: A mesa branca
“I begyndelsen står et tomt, hvidt bord i et tomt, hvidt rum badet i et skarpt, hvidt lys. En leddyrslignende figur indtager rummet. Kameraet observerer fra en fast position.
Enhver begyndelse eller genstart er et øjeblik, hvor der opstår muligheder for at skabe nye fortællinger, som giver vores eksistens mening. Det kan ske af instinkt eller ud fra et behov for at begynde på noget uden at vide hvorfor eller med hvilket formål.
Når vi forsøger at begynde på noget uden præcist at vide, hvad det er, griber vi muligheden for at bringe noget virkeligt til verden. Når det først er skabt, antager det form og identitet.
Mødet som kreativt motiv.
Instinktet som redskab for handling.”
Stipendium 2024, Performance:
A Mesa branca – Otávio Portela
I oktober 2024 muliggjorde fonden danseperformancen A mesa branca – Det hvide bord i lokalerne i Körnerstraße i Kiel. Thomas Berg fulgte performancen og dokumenterede den fotografisk.
Stipendium 2022, udstilling og performance:
Circadian – Em Krallmann
I oktober 2023 muliggjorde fonden Em Krallmanns værk Circadian i Den Gamle Botaniske Have og det tilhørende Topfhaus i Kiel. Filmen giver et samlet indblik i det støttede kunstneriske arbejde.